VORES RISTERI

Butikken

Kaffehuset Møn har butik på Kostervej 2, 4780 Stege, under samme tag som Møn Bolcher og Møn Dragée.

Her kan al vores spændende, håndristet kaffe opleves og købes med hjem.

Kaffen kan også købes på vores webshop

 

Risteriet

Risteriet er det varme, bankende hjerte i Kaffehuset Møn.

Her udvikler vi de forskellige ristninger af kaffebønnerne, der fremhæver de unikke smagsnuancer, som adskiller de forskellige typer af kaffe.

Vi rister kaffen med alle sanserne!

At riste kaffe er et håndværk, der kræver konstant opmærksomhed fra alle sanser. Hver enkelt ristning er unik.

Derfor holder vi skarpt øje med kaffebønnernes udvikling fra den grønne til den gyldne bønne – hvordan de dufter og føles.

 

Vores kaffe er 100% håndristet, hvilket betyder at hver eneste bønne i den pose kaffe, som du køber hos os, har været i vores hænder på risteriet.

Vi er konstant på jagt efter nye, velsmagende kaffetyper fra små kaffebønder over hele verden, og vi modtager ofte nye spændende sorter. Derfor sælger vi kaffen i mindre oplag.

Vi rister i dag det meste af vores gourmetkaffe på en professionel og teknologisk avanceret 15 kg kafferister fra Coffee Tech Engineering fra Israel.

Denne rister er en “state of the art” konduktionsrister, der med dens indirekte varmetilførsel sikrer en mere jævn og “dyb” ristning af kaffebønnerne.

På den måde får aromaer og smag lov til at udvikle sig mest optimalt.

 

Den gyldne bønne

Bønnerne i en pose kaffe fra Kaffehuset Møn er lysere end de bønner, man normalt kender fra supermarkeder og lignende.

Den gyldne farve viser, at bønnerne er ristet langsomt ved en lavere temperatur.

Denne type af ristning fremhæver de unikke smagsnuancer, der adskiller de forskellige typer af bønner og gør hver enkelt kop kaffe til en unik smagsoplevelse.

Derfor behøver du ikke at købe særligt udstyr for at kunne smage forskellen mellem vores kaffe og andre typer.

Selv en almindelig kaffemaskine kan brygge velsmagende gourmetkaffe, så længe bønnerne er af høj kvalitet og er ristet nænsomt

– og gerne formalet hjemme hos dig selv på en kaffekværn.

 

Når du drikker vores kaffe, vil du opleve, hvordan smagen langsomt udvikler sig.

Hver gang koppen ændrer sin temperatur, springer nye smagsnoter frem fra bønnerne.

En god kaffe kan endda drikkes kold – uden at blive bitter!

Prøv bare vores kolde, læskende koldbryggede kaffe, der er blevet til i et unikt samarbejde mellem Bryghuset Møn og Kaffehuset Møn.

 

SMILEY

Du skal få mere information om vorer smiley’er herunder:
ButikProduktion